Sanselig Myofacial Pilates FLOW - 3 måneders forløb
Kom og træn sanselig Myofacial Pilates Flow med Lise Brinkman, der kombinerer sin viden inden for pilates (18 år), reformer Pilates (11 år), Yoga (8 år) og arbejdet med Myofacial release i mere end 10 år.
Sanselig Myofacial Pilates FLOW er en pilates klasse til dig der vil træne kroppen stærk, bevægelig og samtidig øve dig I at lytte efter hvad kroppen fortæller dig.
Lise bygger alle pilatestimer op, så det er muligt at øge intensiteten stille og roligt i forhold til hvor du er den enkelte dag.
Vi øver os i at lytte til, hvad kroppen fortæller i forhold til udgangspunkt og intensiteten, og respekterer, hvor kroppen er den enkelte træningsdag. Vi arbejder grundlæggende med at styrke muskelkorsettet – dit Powerhouse. Herunder mavemusklerne, bækkenbunden, ryg- balle og inderlårsmusklerne.
Du træner hele kroppen på vores Sanselig Myofacial Pilates FLOW, dermed opnår du en indre styrke, større stabilitet, en god balance, opmærksomhed på din vejrtrækning, en øget fleksibilitet/mobilitet.
Resultatet er, at du bliver stærkere, mere udholdende og får en mere adræt og velfungerende krop. Vi arbejder nemlig med bindevævet, muskelforlængelse og afspænder kroppen hver eneste gang. Du styrker ligeledes din koncentrationsevne, din være i kroppen og dermed din kropsholdning. Du får ganske enkelt et bedre ståsted, et stærkere fundament. Derudover styrker du dine led, forebygger stress og øger blodcirkulationen.
Sanselig Myofacial Pilates FLOW klassens opbygning
Vi starter hver pilates klasse med en grundig opvarmning af kroppen – selve programmet tager afsæt i opvarme og sanse kroppen. Herfra bevæger vi os ind på kropsbevidstheden i øvelserne, hvor du bliver justeret i forhold til pilates principperne. Dog bør det nævnes, at vi alle har forskellige kroppe - og at Lise hellere lader kroppen sanse og flyde end at være "låst" i udførelsen. Det er således helt ok at starte med venstre i stedet for højre, eller have svært ved at koordinerer eller holde balance. Det er netop disse aspekter vi automatisk træner når vi bliver dygtigere til at sanse kroppen, være til stede i nuet og trække vejret. Times bliver altså bygget op så alle føler sig mødt og udfordret. Vi slutter af med dejlige stræk for krop og sjæl.
Sanselig Myofacial Pilates FLOW
Torsdage kl. 17.00 – 18.00
Varighed
55 min.
Antal mødegange sept. - Dec.
10 gange fra 8 januar - 26. marts (fri12 feb. og 12 marts)
Din investering i dig selv
1.575 kr. Early Bird 1.275,- inkl. moms
Medbring
Liggeunderlag og komfortabelt træningstøj. Hvis du ikke har et liggeunderlag, er det muligt at låne et.
Der kommer flere hold når holdene er fyldt op.
Reform´s Studio indeholder
Omklædning, bad, toilet samt et hyggeligt loungeområde - her er det muligt at fylde en dunk vand, en kop kaffe eller the.
Underviser
Lise Brinkman har mere end to årtiers erfaring med at undervise, guide og facilitere både klasser, workshops, uddannelser og eneforløb. Gennem mange år har Lise været en anerkendt pilates instruktør og kendt for sin motiverende, empatiske og kærlige tilgang til deltagerne såvel som til pilates. Lise har mere end 300 timers uddannelse, som omfatter pilates, reformer pilates, Body FLOW og sliding. Gennem et årti har hun specialiseret sig i bindevævet og mulighederne for at blive bevægelig og smertefri gennem krop og sjæl.
Med sig i vidensbanken har Lise tre terapeutiske yogauddannelser; Earth Yoga, Yin og MEDI Yoga. Hun har desuden en stor viden inde for ernæring, idræt og sundhed fra universitet, som er suppleret med en Master i psykologi samt en uddannelse til NLP- Business practitioner. Lises passion for meningsfulde kalorier og den energi de tilfører os har manifiseret sig i arbejdet med overvægtige og som forfatter til tre livsstilsbøger (2001, 2007 og 2018).
Lise startede med at arbejde med sin egen krop som 16-årig. Interessen for holistisk sundhed ´Det hele menneske´ er gradvist blevet større og større med årene. Professionel fysiologisk massør, Vestlig Medicinsk Akupunktur, Kosmetisk akupunktur og Femfase teori og akupunktør. Dertil kommer adskillige kropslige efteruddannelser. Lise er ligeledes indehaver af Reform Your Body, som tillige tilbyder Holistiske behandlinger.